Skjulte farer bag facaden – derfor er miljøscreening afgørende ved nedrivning

Annonce

Når gamle bygninger står for fald, er det sjældent kun mursten og mørtel, der skal ryddes af vejen. Bag facaden gemmer der sig ofte skjulte farer, som kan have alvorlige konsekvenser for både mennesker og miljø, hvis de ikke opdages i tide. Nedrivning er derfor langt mere end et spørgsmål om maskiner og muskler – det kræver viden, omtanke og ikke mindst et skarpt øje for de usynlige trusler, der kan lure i konstruktionerne.

Miljøscreening før nedrivning er afgørende for at sikre, at skadelige stoffer ikke spredes til omgivelserne. Alt for ofte har fortidens byggeskikke efterladt spor af materialer, som i dag er kendt for deres miljø- og sundhedsrisici. Uden en grundig kortlægning risikerer man at udsætte både arbejdere, beboere og naturen for unødvendig fare.

I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor miljøscreening er så vigtig ved nedrivning. Vi ser nærmere på, hvilke uventede stoffer der kan gemme sig i bygningsmassen, hvilke risici det medfører, og hvordan man i praksis sikrer en ansvarlig og bæredygtig nedrivning.

Hvad gemmer sig bag murene?

Bag facadens pæne mursten og nymalede vægge kan der gemme sig en lang række skjulte farer, som ikke umiddelbart er synlige for det blotte øje. Mange bygninger, især dem opført før 1980’erne, indeholder miljø- og sundhedsskadelige materialer, der blev anvendt i god tro, men som vi i dag ved udgør en betydelig risiko.

Eksempelvis kan der være anvendt asbest i tagplader, rørisolering og gulvbelægning – materialer, som fra overfladen ser uskadelige ud, men som ved nedrivning eller renovering kan frigive farlige fibre til luften.

Ligeledes kan der være blyholdig maling på vægge og vinduesrammer, PCB i fugemasser, klorparaffiner i kabler eller tjærestoffer i gulvlim.

Disse stoffer er ofte skjult bag lag af tapet, gulvtæpper eller under flere lag maling og opdages typisk først, når man begynder at pille ved bygningsdelene. Ofte kender hverken ejere eller håndværkere til de præcise materialer, der er anvendt, da bygningens historie kan strække sig over mange årtier og flere ombygninger.

Derfor kan det være overraskende, hvor mange forskellige og potentielt farlige stoffer, der kan dukke op, når en bygning skal rives ned eller ombygges. Uden en grundig miljøscreening risikerer man at frigive disse stoffer til omgivelserne, hvilket kan skade både dem, der arbejder på stedet, og det omkringliggende miljø. Det er netop denne kompleksitet og usynlighed, der gør miljøscreening til et afgørende første skridt, inden man påbegynder nedrivningsarbejdet.

De mest uventede miljøskadelige stoffer

Når man tænker på miljøskadelige stoffer i bygninger, falder tanken ofte på de velkendte syndere som asbest og bly, men virkeligheden er langt mere kompleks. Mange bliver overraskede over, hvor mange uventede og skjulte stoffer, der kan findes bag facaden på ældre byggeri.

For eksempel kan PCB, som tidligere blev brugt i fugemasser og maling, stadig afgive sundhedsskadelige dampe årtier efter, det blev forbudt. Ligeledes findes der ofte tjærestoffer i gamle gulvbelægninger og lim, og visse former for isolering kan indeholde farlige fibre eller kemikalier.

Endnu mere overraskende kan selv nyere bygninger indeholde miljøskadelige stoffer, for eksempel blødgørere i plastmaterialer eller flammehæmmere i byggeskum. Disse stoffer er ofte usynlige for det blotte øje, men kan udgøre alvorlige risici, hvis de ikke identificeres og håndteres korrekt under nedrivningen. Det understreger vigtigheden af grundig miljøscreening, så ingen skjulte farer bringes videre til både mennesker og miljø.

Risici for mennesker og miljø uden screening

Uden en grundig miljøscreening før nedrivning risikerer man, at både mennesker og miljø udsættes for alvorlige farer. Mange ældre bygninger kan indeholde skjulte miljøskadelige stoffer som asbest, PCB eller bly, som frigives under nedrivningsarbejdet, hvis de ikke identificeres og håndteres korrekt.

Dette kan medføre sundhedsrisici for både håndværkere og beboere i nærområdet, da giftige partikler kan spredes via luft, vand eller støv.

Derudover kan forurening af jord og grundvand få langsigtede konsekvenser for økosystemer og drikkevandsressourcer. Manglende screening øger risikoen for, at farligt affald ikke bortskaffes forsvarligt, hvilket gør det svært at kontrollere og begrænse skadernes omfang. Samlet set kan fraværet af miljøscreening føre til uoverskuelige helbredsmæssige og miljømæssige problemer, som kunne have været undgået med den rette forberedelse.

Lovgivning og ansvar – hvad siger reglerne?

Når en bygning skal rives ned, stiller lovgivningen i Danmark klare krav til miljøscreening og håndtering af farlige stoffer. Ifølge affaldsbekendtgørelsen er det bygherrens ansvar at sikre, at der bliver foretaget en grundig miljøscreening af bygningen, inden nedrivningsarbejdet går i gang.

Dette skal sikre, at miljøfarlige materialer som asbest, PCB, tungmetaller og andre skadelige stoffer bliver identificeret og bortskaffet korrekt. Kommunerne fører tilsyn med, at reglerne overholdes, og det er lovpligtigt at anmelde nedrivningsprojekter til kommunen, hvor der kan være risiko for miljøfarligt affald.

Manglende overholdelse af lovgivningen kan føre til alvorlige konsekvenser – både i form af bøder og i yderste konsekvens ansvar for forurening af miljøet eller fare for de personer, der arbejder på nedrivningen. Reglerne er indført for at beskytte både mennesker og natur, og det understreger vigtigheden af, at miljøscreeningen ikke bliver en formalitet, men en integreret del af ethvert nedrivningsprojekt.

Sådan foregår en miljøscreening i praksis

En miljøscreening starter typisk med, at en bygningssagkyndig gennemgår bygningen både udvendigt og indvendigt for at identificere potentielle miljøskadelige stoffer. Dette indebærer visuel inspektion af materialer som maling, fuger, isolering og gulvbelægninger, der kan indeholde farlige stoffer som asbest, PCB, bly og klorerede paraffiner.

Herefter udtages der prøver fra de mistænkelige materialer, som sendes til laboratorieanalyse for at fastslå tilstedeværelsen og koncentrationen af de skadelige stoffer.

mere info om Materialetjek herReklamelink.

Resultaterne fra screeningen samles i en rapport, der dokumenterer fundene og indeholder anbefalinger til håndtering af de identificerede risici under den kommende nedrivning. På denne måde sikrer miljøscreeningen, at både arbejdsmiljøet og det omgivende miljø beskyttes mod spredning af forurenende stoffer.

Fremtidens bæredygtige nedrivning

Fremtidens bæredygtige nedrivning handler om langt mere end blot at rive bygninger ned – det handler om at tænke hele processen ind i en cirkulær økonomi, hvor ressourcer genanvendes, og miljøpåvirkningen minimeres. I takt med at kravene til grøn omstilling og ansvarlig ressourceudnyttelse skærpes, får miljøscreening og selektiv nedrivning en nøglerolle i byggebranchen.

Nye teknologier og digital kortlægning gør det i dag muligt at identificere og sortere materialer med stor præcision, så værdifulde ressourcer som træ, metal, glas og beton kan genbruges i nye byggeprojekter.

Samtidig bliver håndteringen af miljøfarlige stoffer mere effektiv og forsvarlig, hvilket beskytter både arbejdsmiljøet og naturen mod skadelige udslip.

Bæredygtig nedrivning indebærer også et tæt samarbejde mellem myndigheder, entreprenører og rådgivere, så man allerede i de tidlige faser planlægger for miljøvenlig affaldshåndtering og genanvendelse. Fremadrettet vil vi se endnu større fokus på dokumentation og sporbarhed, hvor hver eneste ressource kan følges fra nedrivning til genbrug. Denne udvikling styrker ikke kun klimaet, men baner også vejen for en mere ansvarlig og innovativ byggebranche, hvor nedrivning ikke er et slutpunkt, men begyndelsen på nye muligheder.